Hvem er legatet for?
Fonden har besluttet, at legater må uddeles primært som økonomisk hjælp til ambitiøse ledere der gerne vil igang med en MBA-uddannelse. Fondens legater ligger på 50.000 DKK pr. studerende, og der uddeles 8 legater årligt. Deadline for ansøgning er juni 2023.
Henley kan hvert år tildele ca. 4-6 MBA-deltagere et legat fra HWC-fonden.
Tilskuddet gives til nye og nuværende deltagere
De er primært for studerende, som ønsker at påbegynde Henley Executive MBA, men som ikke har mulighed for at få finansiel støtte fra sin organisation. Legatet kan sekundært søges af nuværende studerende, der har vist gode resultater og fremdrift, men også mangler finansiel opbakning.
Ansøgning
HWC-legatet uddeles fra sommeren 2023 til stage 1 (det er også muligt at søge til stage 2 & 3) på Henley EMBA-programmet. I forbindelse med tildeling af legat skal ansøgeren også udfylde en talenttest (tt-38).
Derudover forventes det, at man har indsendt ansøgningsmaterialet eller er optaget på Henley EMBA-programmet. Læs mere om optagelse på Henley Business School her. Det kræver bl.a. min. tre års ledererfaring at blive optaget på Henley MBA-studiet.
Fonden
HWC Fonden er en selvstændig og selvejende institution, hvis grundkapital består af de værdier, der er udlagt den i boet efter direktør Herluf Wolthers Christensen. Fondens midler anvendes bl.a. til at støtte udviklingsfremmende aktiviteter i dansk erhvervsliv.